DIY: Lav såpotter af avispapir

De nemmeste og billigste potter til dine frø og spirer, kan du selv lave af avispapir - Dyrkhaven.dk gør det nemt at dyrke din have

Vil du gerne have nogle gratis potter til at så i, kan du hurtigt selv lave dem af avispapir. Du kan nemt producere et par hundrede avispapirpotter på en times tid.

Du skal bruge:

  • Avis
  • Saks
  • Konservesdåse, ølflaske eller krydderiglas*
  • Såjord
  • Frø

* Brug en konservesdåse til at lave store potter, en ølflaske til mellem potter og et krydderiglas til små potter.

For at lave potter af avispapir til frø og spirer, skal du bruge frø, såjord, saks, avis og flaske - Dyrkhaven.dk gør det nemt at dyrke dine have

Sådan gør du:

TRIN 1 – Klip strimler
Slå avisen op på midtersiden og klip strimler på den lange led. Strimlerne skal være 10-15 cm brede, alt efter om du vil lave små potter eller store potter. Jo mindre potte, jo smallere strimmel.

Fold strimlens ene langside ned, så den får en kant på et par centimeter. Det gør potten mere stabil.

Nogle vælger i stedet for kant at lave dobbelt bredde og så folde avispapiret på langs for at få stærkere potter. Det afhænger lidt af, hvor stor en avis/hvor lang en strimmel, du bruger, og hvilken pottestørrelse du vil lave.

Når planten skal gro videre ude i haven, skal dens rødders helst ikke stoppes af en avispapirmur. Så bliver dine avispapirpotter nogle små bombastiske nogle, kan det være, du skal overveje at undlade dobbeltfoldningen eller bruge en kortere strimmel, der hurtigere bliver nedbrudt i jorden.

For at lave potter af avispapir til frø og spirer, skal du klippe en strimmel avispapir og rulle om en flaske - Dyrkhaven.dk gør det nemt at dyrke dine have

TRIN 2 – Rul strimlen om glasset
Læg flasken eller glasset for enden af strimlen med bunden 3-5 cm inde på strimlen. Rul hver strimmel rundt om glasset. Det skal ikke være for stramt, da du så ikke kan få glasset ud igen.

Fold bunden af avispapiret sammen som til gaveindpakning. Start med at folde der, hvor strimlens åbne ende er.

Sæt glasset op og tryk det ned mod bordpladen, så bunden af potten bliver flad. Løft glasset op, og så har du en flot avispapirpotte.

Gentag proceduren så mange gange, du har brug for. Efter de første 10 potter, tager det under 10 sekunder at lave en potte.

For at lave potter af avispapir til frø og spirer, skal bunden foldes efter rulningen, og så er potten klar til at blive fyldt med såjord - Dyrkhaven.dk gør det nemt at dyrke dine have

TRIN 3 – Fyld potten med såjord
Fyld potterne op med såjord til et par centimeter fra kanten. Det er nemmest, hvis du holder potten med bunden i den ene håndflade og skovler jord i med en spiseske e.l. med den anden hånd.

Sæt potterne tæt sammen i en vandtæt bakke. De er lavet af avispapir og kan ikke stå uden at støtte sig til hinanden, når jorden og dermed også papiret bliver fugtigt.

Vand jorden, hvis den ikke allerede er fugtig, og så er du klar til at så!

For at lave potter til frø og spirer af avispapir, skal du efter at have rullet potterne fylde dem med såjord og ikke mindste frøene - Dyrkhaven.dk gør det nemt at dyrke din have

TRIN 4 – Så frøene i potterne
Så frøene i jorden i den dybde, der står på frøposen. Står der ikke noget, så brug tommelfingereglen, der siger, at frø skal have dobbelt så meget jord over sig, som diameteren på frøet.

Læg ny såjord over frøene, og tryk jorden let til med fingrene. Læg et lag husholdningsfilm eller plastik over bakken, prik huller i det til udluftning med en strikkepind, kødnål, superspids blyant e.l. og sæt bakke et lunt sted med ca. 20 grader.

Hvis der dannes meget kondensvand under plastikken, kan du prikke flere huller i den eller fjerne den helt et par gange om dagen.

Når frøene er spiret frem, fjerner du plastikken, og sætter bakken med potterne i en lys vindueskarm, så spirerne får mest muligt lys.

For at lave potter til frø og spirer af avispapir, skal man dække de færdigsåede potter med husholdningfilm. Husk at lufte ud og lave huller i filmen, hvis der dannes kondens - Dyrkhaveb.dk gør det nemt at dyrke din have

TRIN 5 – Plant avispapirpotterne i haven
Når det er blevet tid til, at planterne skal flyttes ud i haven, er avispapiret blevet noget fugtigt. Er du lige rask nok i vendingen, kan det risikere at falde fra hinanden. Men med lidt kærlig forsigtighed kan du sagtens få avispapirpotterne sikkert i jorden.

Planterne skal bare i jorden med avispapir og det hele. Papiret vil formulde af sig selv hen over sommeren.

Dette er et eksempel på en af de artikler, som medlemmer af Klub Dyrkhaven har adgang til og får nye af hver uge. Vil du gerne have mere af den slags, så prøv et medlemskab i 30 dage for kun 29 kr.

Læs mere om Klub Dyrkhaven her >>

Få grønne fingre og styr på din have med Klub Dyrkhaven. prøv for kun 29 kr. i 30 dage - Dyrkhaven.dk gør det nemmere at dyrke din have

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *