5 gode grunde til at lave dine egne frø

  • Kategorier: Frø
  • Kommentarer: 0
Der er mange gode grunde til at tage frø i din have. Egne frø er friske, billige og tilpasset din have - Dyrkhaven,dk gør det nemt at dyrke have

Der er mange gode grunde til at tage frø af planterne i din have og på den måde lave dine egne frø. Her får du 5 af de gode grunde.

1 – DU FÅR DE FRISKESTE FRØ
De frø, du henter ude i haven, er superfriske. De frø, du køber i frøposer i butikker, er ikke nødvendigvis lige så friske.

Købefrø skal leve op til en minimumsgrænse for, hvor mange af dem, der spirer. Men der er ikke krav til, hvor gamle de må være. Til gengæld får du med garanti friske frø, når du høster dem selv.

Samtidig får du frø, som er nøje udvalgt og høstet på det optimale tidspunkt. Din udvælgelse af de bedste planter og frø, kan en høstmaskine kørt over en købefrø-mark ikke leve op til.

2 – DU FÅR FRØ, DER PASSER NETOP TIL DIN HAVE
Hvis du tager frø af de planter, som er blevet flottest i din have, tager du samtidig frø af de planter, som har haft det rigtig godt og nydt at gro i de forhold, der er i din have.

Deres afkom vil derfor også rigtig godt kunne lide at gro i lige netop din have, så du vil få ende med at få flere og flere af de flotteste planter.

3 – DU UNDGÅR SPRØJTEDE FRØ
Når du høster frø af dine egne planter, kan du være sikker på, at de er økologiske forstået som, at de ikke er sprøjtede eller behandlet med et eller andet kemisk middel. Medmindre du selv har sprøjtet dem naturligvis.

4 – DU SPARER PENGE
Du kan spare ret mange penge på indkøb af nye frø, hvis du høster frø i din egen have.

Nogen frø er billige, mens andre kan komme godt opad i pris. Det gælder for eksempel de ikke helt normale sorter af tomater og græskar, hvor der tit ikke er mere end 5-10 frø i en pose til 25-30 kr.

Høster du frø af dine egne planter, får du nemt 100 frø ud af ét græskar, eller 50 gode tomatfrø ud af én tomat. Der er rigeligt frø til dig selv og til at give væk som gave til alle, du elsker. Du kan endda sælge overskuddet i en vejbod, hvis du har brug for lidt lommepenge.

Se også: Tomme frøposer i god kvalitet til dine egne frø >>

5 – DET ER SJOVT
Det er både sjovt og hyggeligt at samle sine egne frø.

Man kan nusse med det alene, eller få hele familien med. Ungerne vil være stolte over deres egne frøposer med ”Claras superært” eller ”Fridas yndlingstomat”, og man kan få mange gode snakke om jordnære ting, som hvor vi får vores mad fra, eller hvor køn en tør valmuekapsel egentlig er.

Der er også en særlig tilfredshed i at lave sine egne frø. Måske er det vores gamle danske bondementalitet, der kommer op i os, når vi slutter årets ring ved at samle frø til næste års planter af dette års høst. Lidt stolt er man i alle tilfælde.

Læs også: Sådan høster du dine egne frø (Klub Dyrkhaven) >>

Få grønne fingre og styr på din have med Klub Dyrkhaven. prøv for kun 29 kr. i 30 dage - Dyrkhaven.dk gør det nemmere at dyrke din have

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *