5 gode grunde til at samle dine egne frø
- Kategorier: Frø - Medlemsartikel
- Kommentarer: 0
Der er mange grunde til at tage frø af planterne i din have og på den måde lave dine egne frø. Her får du 5 af de gode grunde.
GRUND 1 – DU FÅR DE FRISKESTE FRØ
De frø, du henter ude i haven, er superfriske. De frø, du køber i frøposer i butikker, er ikke nødvendigvis lige så friske.
Købefrø skal leve op til en minimumsgrænse for, hvor mange af dem der spirer. Men der er ikke krav til, hvor gamle de må være. Til gengæld får du med garanti friske frø, når du høster dem selv.
Samtidig får du frø, som er nøje udvalgt og høstet på det optimale tidspunkt. Din udvælgelse af de bedste planter og frø kan en høstmaskine hurtigt kørt over en købefrø-mark ikke leve op til.
GRUND 2 – DU FÅR FRØ, DER PASSER NETOP TIL DIN HAVE
Hvis du tager frø af de planter, som er blevet flottest i din have, tager du samtidig frø af de planter, som har haft det rigtig godt og nydt at gro i de forhold, der er i netop din have.
Planternes afkom vil derfor også rigtig godt kunne lide at gro i lige netop din have, så du vil få ende med at få flere og flere af de flotteste planter.
GRUND 3 – DU UNDGÅR SPRØJTEDE FRØ
Når du høster frø af dine egne planter, kan du være sikker på, at de er økologiske forstået som, at de ikke er sprøjtede eller behandlet med et eller andet kemisk middel.
GRUND 4 – DU SPARER PENGE
Du kan spare mange penge på indkøb af nye frø, hvis du høster frø i din egen have.
Nogen frø er billige, mens andre kan komme godt opad i pris. Det gælder for eksempel de ikke helt normale sorter af tomater og græskar, hvor der tit ikke er mere end 5-10 frø i en pose til 25-30 kr.
Høster du frø af dine egne planter, får du nemt over 100 frø ud af ét græskar, eller 50 gode tomatfrø ud af én tomat. Der er rigeligt frø til dig selv og til at give væk som gave til alle, du holder af. Du kan endda sælge overskuddet i en vejbod, hvis du har brug for lidt lommepenge.
Se også: Tomme frøposer i god kvalitet til dine egne frø >>
GRUND 5 – DET ER SJOVT
Det er både sjovt og hyggeligt at samle sine egne frø.
Man kan nusse med det alene, eller få hele familien med. Ungerne vil være stolte over deres egne frøposer med ”Claras superært” eller ”Fridas yndlingstomat”, og man kan få mange gode snakke om jordnære ting, som hvordan vi passer på naturen, og hvor vi får vores mad fra.
Der er også en særlig tilfredshed i at lave sine egne frø. Måske er det vores gamle danske bondementalitet, der kommer op i os, når vi slutter årets ring ved at samle frø til næste års planter af dette års høst. Lidt stolt er man i alle tilfælde.
Mere for medlemmer: Sådan høster du dine egne frø >>
Lær meget mere om at tage frø
Der er virkelig en særlig glæde og tilfredshed i at høste og bruge sine egne frø. I e-bogen “Høst frø fra din egen have – Sådan udvælger, samler og opbevarer du havens bedste frø” lærer du, hvordan du får succes med at samle dine egne frø og få gode planter ud af dem.
Det er heldigvis ikke svært. Men det er vigtigt at kende grundreglerne, og i e-bogen får du dem og en masse nyttige tips og tricks, som gør det hele både nemmere og sjovere.
Læs mere og køb e-bogen her >>
Vil du have e-bogen med rabat?
Vil du have e-bogen med rabat, så kom med i Klub Dyrkhaven.
Klub Dyrkhaven er for dig, der er lidt usikker på det med at dyrke have. I klubben får du en hjælpende hånd, ugentligt huskeservice med de tre vigtigste ting, du med fordel kan gøre i haven lige netop nu, og adgang til en hel masse hjælpende medlemsartikler, havebrevkasse m.m.