stLight.options({ publisher:'12345', });

Velkommen til Dyrkhaven.dks blog

Velkommen til Dyrkhaven.dks blog - Dyrkhaven.dk gør det nemmere at dyrke din have

Mange af os har mere travlt, end vi synes om. Vi har for meget ansvar og for mange ting, vi skal, og det er svært at skære noget fra.

De fleste af os er nødt til at stå tidligt op, tage på job, købe ind, fodre af, vaske tøj, være trætte, betale regninger osv. Oveni det kommer så alt det, der skal passes med fritidsinteresser, familie og venner, vedligeholdelse af huset og haven osv.

Det er meget, og der kommer desværre ikke en magisk tryllefe, der med et svirp af sin glimtende stav fikser alt det kedelige og lader os nyde livet i en liggestol med dette års mest inspirerende bog, mens familie og venner leger stille og er lykkelige, glade og taknemmelige rundt omkring os.

Det skal være nemmere at dyrke have

Det eneste, vi kan prøve på, er at gøre tingene i vores liv mere simple og nemme. Finde nye måder at få de samme eller bedre resultater på med mindre tid og arbejdsindsats.

Derfor har jeg lavet Dyrkhaven.dk med det formål, at den skal hjælpe haveejere med genveje til en nemmere have. Ikke noget med sjusk og snyd, men ved at få vist, hvordan vi gør tingene nemmest og på det rigtige tidspunkt og dermed spare både tid, arbejdsindsats og penge.

Mindre stress og ærgrelser! Mere liggestol og nydelse!

Få inspiration og tips til din have

Bag Dyrkhaven.dk står jeg – kaldet Nisse. Jeg er uddannet i plantedyrkning fra KU Life og har været havenørd i mange år. Ved siden af Dyrkhaven.dk er jeg også redaktør af Danmarks største havehjemmeside. Du kan læse mere om mig her>>

På Dyrkhaven.dk kan du blandt andet:

Der er meget at huske på, når man vil dyrke en flot, sund og struttende have – på en nem måde. Jeg vil gerne hjælpe dig! Har du noget særligt, som du bøvler med i din have, så skriv en kommentar her på siden, så kommer det med på listen over ting, som Dyrkhaven.dk vil hjælpe med.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *