Kære BrevkasseForslag til høje, slanke træer som dem i Toscana
SPØRGSMÅL
Vi er lige kommet hjem fra Toscana, hvor jeg blev forelsket i de høje, slanke cypresser.
Er der nogen træer, som minder om dem, som vi kan plante på vores grund herhjemme?
Med venlig hilsen
Preben K.
SVAR
Kære Preben,
Hvis du gerne vil have cypres, kan du købe dem, der sælges som søjlecypres. De har den flotte, aflange silhuet. Men du skal lige være opmærksom på, at de vokser ret langsomt (ca. 15 cm om året), så enten skal du købe dem halvstore (og halvdyre) eller have en stor portion tålmodighed.
Vil du kigge på alternativer, kan jeg foreslå, at du tager på planteskolen og får vist en søjlethuja eller søjletaks. Er du til fyrretræer, kan du overveje en søjleskovfyr.
Mange havehilsner
Nisse
P.S. Vil du også kunne stille spørgsmål til Dyrkhaven.dks brevkasse, så bliv medlem af Klub Dyrkhaven.
I klubben får du hjælp til at gro grønne fingre og adgang til fordele som ugentlig havehuskeservice, særlige medlemsartikler, rabat på Dyrkhaven.dks e-bøger og mulighed for at få svar på dine havespørgsmål i brevkassen her.
Alt sammen for kun 39 kr.