FAQ om kurset

Få svar på de mest almindelige spørgsmål om kurset Lær at dyrke have fra Dyrkhaven.dk

Her får du svar på de mest almindelige spørgsmål til kurset “Lær at dyrke have”.

Har du et andet spørgsmål, er du meget velkommen til at sende det til info@dyrkhaven.dk

KØB KURSET HER >>

De mest almindelige spørgsmål

Hvad får jeg ud af kurset?

I løbet af kurset “Lær at dyrke have” lærer du trin for trin at så, plante og passe 15 af de mest populære grøntsager og spiselige blomster. Du lærer alt, du skal vide fra såning af frø til høst af superfriske og velsmagende grøntsager og blomster.

Udover at få en masse sunde, hjemmedyrkede grøntsager og blomster ud af kurset, får du også en bred grundviden om at dyrke planter, som du kan bruge fremover til at fylde haven med dine yndlingsplanter og gøre den til din personlige drømmehave. 

Hvad får jeg i kurset?

Kurset indeholder dels en HAVEPAKKE med det, du skal bruge for at komme godt i gang med dine planter, dels 16 KURSUSMODULER med guides og vejledninger til, hvad du netop nu skal gøre for at få planterne til at vokse sig store og stærke.

HAVEPAKKEN, som du modtager i foråret 2018, får du:

  • 15 poser frø til sunde og nemme grøntsager og flotte spiselige blomster
  • minidrivhuse der kan stå i vindueskarmen og giver dine frø et godt forspring
  • 56 såbrikker/jiffy pots til minidrivhusene til inde-såning af frø
  • 36 potter i to størrelser til at plante spirerne over i
  • 15 planteskilte så du husker, hvilke planter du har hvor
  • vandfast tusch så du uanset vind og vejr kan læse, hvad du har plantet hvor.

De 16 KURSUSMODULER sendes enkeltvis til din mail hver 14. dag fra marts til september 2018 med hver:

  • vejledning med tips til hvad det er smart at gøre med dine frø/spirer/planter
  • temaguide der lærer dig den grundviden, du har brug for til at dyrke have
  • planteguide fra frø til høst og forslag til, hvordan du kan bruge dem.

Hvad indeholder temaguiderne?

Temaguiderne giver dig en grundlæggende haveviden, du kan bruge fremover i din dyrkningen af din have. Du lærer blandt andet at:

  • Lave en plan for dine bede, som giver de største og sundeste planter
  • Så frø indenfor, så du giver planterne et forspring og selv får en større høst
  • Så frø udenfor i jorden eller højbede på det rigtige tidspunkt og den rigtige måde
  • Plante indendørs såede planter ud i haven, uden at de dør af det
  • Give planterne den rigtige gødning, så de bliver store og robuste
  • Vande på den smarte måde, så du sparer både tid og penge til vandværksvand
  • Lave din egen nemme kompost og bruge den til at lave superjord i din have
  • Gøre haven ferieklar, så den overlever, at du holder sommerferie
  • Håndtere ukrudtet, så du ikke behøver luge mere end højst nødvendigt
  • Bekæmpe de skadedyr og sygdomme, som vil ødelægge dine planter
  • Tage frø, så du har masser af gratis frø næste år til både dig selv og andre
  • Høste på de rigtige tidspunkter og opbevaring af dit overskud, så du har til vinteren
  • Oprydning af haven efter sommeren, status og klargøring til næste års have.

Hvilke frø er der i havepakken?

De 15 poser med frø er til planterne:

  1. Ærter – søde slikærter hvor både ærter og bælg kan spises
  2. Bønner – lav plante der ikke behøver støtte og giver masser af bønner
  3. Tomater – små smagfulde tomater der gror fint i krukke eller direkte i jorden
  4. Kål – bladkål med god smag og flotte grøn-lilla farver
  5. Gulerødder – sprøde og søde gulerødder
  6. Majs – sukkersøde majs som ikke kan købes i butikker
  7. Squash – kompakt plante der giver en masse
  8. Rødbeder – superfood og noget af det nemmeste at dyrke
  9. Radiser – blanding med fem forskellige slags
  10. Bladbeder – i fire vilde farver der både kan spises rå og tilberedte
  11. Salat – blandet pluksalat til hele sæsonen
  12. Løg – som sætteløg der supernemt giver flotte, store løg
  13. Morgenfruer – pangfarvede blomster der både kan spises og bruges i buketter
  14. Appelsintagetes – spinkel plante med fine blomster med mild appelsinsmag
  15. Tallerkensmækker – flotte farver og spiselige blade, frø og blomster

De 15 planteguides, du får i løbet af kurset, matcher hver af grøntsagerne og de spiselige blomster.

Hvem er kurset for?

Kurset er for dig – eller en kæreste/kone/barn/søster/ven – der gerne vil dyrke en spiselig og frodig have, men er lidt usikker på, hvordan du gør.

Du får alt, du behøver for at komme godt i gang i havepakken, og du får i hele havesæsonen fra marts til september at vide, hvornår du skal gøre hvad med de forskellige frø, spirer og planter, og hvordan du gør det rigtigt og nemmest.

Hvornår foregår kurset?

Kurset starter i foråret 2018 og slutter den 27. september 2018. Dem der har tilmeldt sig inden den 25. februar, får deres havepakke og første vejledning sendt hjem til dem, så de har dem den 1. marts.

Du stadig nå at deltage i kurset frem til 1. maj. Du tilmelder dig blot kurset, og så får du en særvejledning, så du kommer hurtigt i gang. Du skal nå mere på kortere tid i starten, men det kan sagtens lade sig gøre, og i juni måned er du omtrent samme sted, som dem der startede i marts.

Efter 1. maj er det for sent at deltage i kurset. Derefter er det næste års kursus, som du kan melde dig til.

Hvordan får jeg kurset?

Den 1. marts 2018 (eller frem til 1. maj, se punktet over dette) får du havepakken med frø, minidrivhuse og alt det andet, du skal bruge for at komme godt i gang med din have. Havepakken bliver sendt direkte hjem til dig.

Den 1. marts får du også en mail med den første vejledning med tips til at så de første frø fra havepakken, den første temaguide (hvor du lærer at så/forspire indenfor) og den første planteguide.

Derefter får du hver 14. dag tilsendt en ny aktuel vejledning til havepakken, en ny temaguide og en ny planteguide indtil kurset slutter den 27. september 2018 – i alt 16 kursusmoduler.

Kan jeg bruge kurset til højbede eller krukker?

Kurset er også til dig, der dyrker i højbede. Det er forskel på, om du dyrker i lange rækker direkte i jorden eller i firkantede højbede, men det får du udførlig hjælp, gode dyrkningstips og tegnede bed-planer til i kurset.

Du kan også følge kurset, hvis du vil dyrke din køkkenhave i krukker på f.eks. en altan eller terrasse. Men det kræver, at du bruger store krukker. Små krukker giver mere arbejde og dårligere grøntsager, og det her kursus lærer dig netop at dyrke have på en nem måde.

Er der særlige betingelser?

Den eneste betingelse, der er tilknyttet kurset, er, at der skal være minimum 25 tilmeldte, før kurset afholdes.

Dine penge bliver ikke trukket fra din konto, før havepakkerne sendes af sted sidst i februar. Skulle vi blive færre end 25, og kurset dermed aflyst, har du stadig dine penge på din egen konto.

Hvad hvis jeg vil give kurset som gave?

Hvis du ønsker at give kurset som gave til en, der gerne vil lære at dyrke en flot og spiselig have, så skal du skrive vedkommendes navn og adresse under “Send til en anden adresse”, når du betaler for kurset på hjemmesiden. Så sender vi havepakken til den, der skal have gaven sammen med et velkomstbrev, så de har det den 1. marts 2018.

Hvis du har mailadressen på den, der skal have kurset som gave, så skriv den i feltet med “Bemærkninger til din ordre”. Ellers beder vi om den i det velkomstbrev, vi sender med havepakken.

En ordrebekræftelse er ikke særlig sexet, så har du købt kurset som gave, får du sendt et flot gavekort til din mail, som du kan printe og lægge på gavebordet. Du får gavekortet senest 2 dage efter dit køb. Gavemodtageren skal ikke bruge gavekortet til andet end at blive glad for, for du har allerede givet os hendes/hans navn og adresse.

Jeg har et andet spørgsmål!

Hvis du har et spørgsmål til kurset “Lær at dyrke have”, så skriv til info@dyrkhaven.dk, så gør vi vores bedste for at hjælpe dig.