stLight.options({ publisher:'12345', });

Planteliste til sommerfuglevenlige haver

Gode planter der lokker sommerfugle til haven. Plant de her planter og få masser af sommerfugle - Dyrkhaven.dk

Der er to ting, sommerfugle har brug for, hvis de skal slå sig ned og være glade i din have. Noget at spise og et sted hvor deres afkom kan vokse op.

Her får du først 32 forslag til gode spiseplanter til de voksne sommerfugle i haven og bagefter 21 forslag til planter, hvor de 10 af de mest almindelige sommerfugle kan lægge deres æg, og deres larver æde sig tykke og fede, inden de forpupper sig og forvandles til sommerfugle.

Nederst på siden er der billeder af langt de fleste af planterne på listerne.

Sommerfuglenes spisestue

Sommerfugle spiser overvejende nektar. Det er en energiholdig saft, som der er i varierende grad i blomster. Ikke kun blomster i staudebedet, men også dem på træer og buske – som den meget populære sommerfuglebusk.

Lok flere sommerfugle til haven ved at plante en sommerfuglebusk - buddleja - tidselsommerfugle - Dyrkhaven.dk

Fylder du haven med planter, der er nektarholdige (generelt kaldet insektvenlige), planter dem et solrigt sted og sørger for, at der er blomster fra det tidlige forår til sent på efteråret, så har du gjort det godt, når det drejer sig om mad til sommerfuglene.

Læs mere i Klub Dyrkhaven: Naturvenlige planter, der blomstrer tidligt >>

Læs mere i Klub Dyrkhaven: Naturvenlige planter, der blomstrer sent >>

32 gode spiseplanter til sommerfuglene

Her får du 32 forslag til nektarfyldte blomstrende planter, som mange sommerfugle er glade for. De er opdelt i 16 vilde planter og 16 ikke-vilde haveplanter, men begge indeholder smukke planter til haven, som du kan se i billederne længere nede.

16 vilde spiseplanter til sommerfuglene

  • Blåhat
  • Brombær
  • Døvnælde
  • Hjortetrøst
  • Knopurt
  • Lyng
  • Løgkarse
  • Merian
  • Mælkebøtte
  • Pil (særligt seljepil)
  • Purløg
  • Rødkløver
  • Røllike
  • Sankthansurt
  • Storkenæb
  • Tjærenellike

16 have-spiseplanter til sommerfuglene

  1. Asters
  2. Dahlia (de åbne*)
  3. Frøkenhat
  4. Gyldenlak
  5. Isop
  6. Judaspenge
  7. Katteurt
  8. Kæmpejernurt
  9. Lavendel
  10. Marguerit
  11. Purpursolhat
  12. Skabiosa
  13. Sommerfuglebusk
  14. Tidselkugle
  15. Timian
  16. Tusindstråle

* Læs mere om åbne dahlia i tip 8 i e-bogen “29 tips til natur i haven” >>

Sommerfuglenes børneværelser

Det bliver lidt mere udfordrende, når det kommer til boliger til sommerfuglene, eller mere specifikt deres børn.

De voksne sommerfugle skal nok finde et sted i haven at sove, men deres børn bliver lagt som æg på en plante og klækkes til larver, der ikke bare kan finde et bedre sted at bo. De er begrænset til at holde sig i en rimelige afstand af, hvor de er født, så derfor lægger sommerfuglene deres æg på planter, som larverne kan æde.

Kålsommerfuglens larver lever ofte på kål i køkkenhaven - Dyrkhaven.dk

Det tricky er, at forskellige sommerfugle har valgt at lægge deres æg på forskellige planter. Nogle har adskillige planter, som de lægger æg på, mens andre er mere kræsne.

Citronsommerfuglen lægger for eksempel kun sine æg på buskene tørst og vrietorn. Er du vild med de gule sommerfugle, og har ingen af naboerne netop de buske i haven, så kunne det være en god idé at plante en af dem i din.

Her kan du se en liste med 10 af de mest almindelige sommerfugle, og nogle af de planter de lægger deres æg på.

Der er billeder efter listen, hvor du kan se de fleste planter og vælge dem, som passer til din smag og din have.

Gode boligplanter til sommerfugles larver

 

ADMIRAL

  • Brændenælde

Det kan lyde forrykt, men har du plads, så kan det give sjove oplevelser at lade et lille område af haven vokse til med brændenælder og måske kunne følge admiralsommerfuglens liv fra æg til sommerfugl. Læs mere om at lade brændenælder gro vildt i haven med vilje i tip 17 i e-bogen “29 tips til natur i haven” >>

AURORA

  • Engkarse
  • Løgkarse
  • Judaspenge
  • Rucola

BLÅFUGL, ALMINDELIG

  • Humlesneglebælg
  • Kløver (hare-, gul-, rød- og stenkløver)
  • Kællingetand
  • Lucerne

CITRONSOMMERFUGL

  • Tørst
  • Vrietorn

DAGPÅFUGLEØJE

  • Brændenælder

KÅLSOMMERFUGL

  • Kål
  • Løgkarse
  • Tallerkensmækker

NÆLDENS TAKVINGE

  • Brændenælder

PERLEMORSSOMMERFUGL

  • Stedmoderblomst
  • Viol

RANDØJE

  • Rapgræs
  • Andre græsser

Det nemmeste er bare at lade dele af græsplænen gro lang, så kommer der helt af sig selv gode levesteder for randøjesommerfuglene. Læs mere om langhårede plæner i tip 11 i e-bogen “29 tips til natur i haven” >>

TIDSELSOMMERFUGL

  • Brændenælde
  • Kæmpejernurt
  • Tidsel

Billeder af sommerfuglevenlige planter

Gode planter der lokker sommerfugle til haven. Plant de her planter og få masser af sommerfugle - Dyrkhaven.dk

Få endnu flere dyr og endnu mere natur i haven

Det her er en planteliste, som er udsprunget af e-bogen “29 tips til natur i haven”, der som titlen indikerer er en bog med tips til, hvordan du på kan få mere natur og mere dyreliv i din have – på en måde hvor haven stadig er pæn.

Det er nemme tips, som du selv kan lave, og du kan vælge dem, der bedst passer til dig og din have. Om du gør meget eller lidt, så har det en betydning, der rækker langt ud over hækken, der omkranser din have. Kast dig ud i det og glæd dig til en frodig og naturvenlig have fuld af liv og oplevelser.

Læs mere og køb e-bogen her >>

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *