Kære BrevkasseHvilke forårsblomster er nemme og holder længe?
SPØRGSMÅL
Til Dyrkhaven.dk
Jeg har et spørgsmål. Jeg vil gerne have mange blomster i min have tidligt. Jeg er blevet skuffet over tulipaner, som kun blomstrer i få år. Er der nogle forårsblomster som holder i mange år uden at skulle udskiftes eller kræve pasning som fx at blive gravet op?
Mvh
Henrik G.
SVAR
Kære Henrik,
Hvis du lægger lidt kræfter i at plante blomsterløg til forårsblomster på den rigtige måde, og de står et sted, hvor de trives, så kan du med meget lidt pasning få en have fuld af blomster i marts, april og maj i mange år. Det bedste er, at flere af dem vil sprede sig helt af sig selv, så din have bare bliver mere og mere blomstrende.
Nogle af de nemmeste løgplanter til forårshaven er:
- Påskeliljer
- Botaniske tulipaner
- Vintergækker
- Erantis
- Krokus
- Snepryd (den på billedet)
- Skilla
- Kamassia
Få flere forslag til blomster i “Inspiration til de første forårsblomster” >>
Mange havehilsner
Nisse
P.S. Vil du også kunne stille spørgsmål til Dyrkhaven.dks brevkasse, så bliv medlem af Klub Dyrkhaven.
I klubben får du hjælp til at gro grønne fingre og adgang til fordele som ugentlig havehuskeservice, særlige medlemsartikler, rabat på Dyrkhaven.dks e-bøger og mulighed for at få svar på dine havespørgsmål i brevkassen her.
Alt sammen for kun 39 kr.