stLight.options({ publisher:'12345', });

Kære BrevkasseHvad er forskellen på sommer- og efterårshindbær?

Forskellen på sommerhindbær og efterårshindbær og tips til, hvilke hindbær du bør plante - Dyrkhaven.dks brevkasse

SPØRGSMÅL

Jeg vil gerne have hindbær i min nye kolonihave, men ved ikke, hvilken slags jeg skal vælge.

Jeg har fået at vide, at der er forskellige hindbær til sommer og efterår. Hvad er forskellen?

Hej fra
Freja E.

SVAR

Kære Freja,

Det er helt rigtigt, at sommerhindbær og efterårshindbær er lidt forskellige. Som navnet antyder, kan du høste sommerhindbær om sommeren (juni-juli) og høste efterårshindbær i sensommeren og efteråret (august-oktober).

Der er også forskel på bærrene, selvom de begge er hindbær. Sommerhindbær er den gammeldags slags hindbær og smager af mere, men efterårshindbær er større, og så er der aldrig orm i dem, hvilket kan være en klar fordel.

Vil du gerne kunne hente friske hindbær i haven i mange måneder, kan du plante både sommerhindbær og efterårshindbær. Begge slags fås i forskellige sorter, som enten giver bær tidligt eller sent. Så planter du flere forskellige sorter, kan du strække hindbærsæsonen fra juni og lige til, der kommer nattefrost langt henne på efteråret.

Selv hvis du bare planter én slags hindbær, så spørg på planteskolen, eller hvor du køber hindbærplanten, hvornår bærrene er modne. Det er ærgerligt at have købt en hindbærplante, som modner midt i juli, hvis du altid er 3 uger i Sydfrankrig på det tidspunkt.

Planter du både sommerhindbær og efterårshindbær, så husk endelig at holde styr på, hvor du har plantet den ene og den anden slags, da de skal beskæres forskelligt.

Mere for medlemmer: “Beskæring af bærbuske” >>

Mange havehilsner
Nisse

P.S. Vil du også kunne stille spørgsmål til Dyrkhaven.dks brevkasse, så bliv medlem af Klub Dyrkhaven.

I klubben får du hjælp til at gro grønne fingre og adgang til fordele som ugentlig havehuskeservice, særlige medlemsartikler, rabat på Dyrkhaven.dks e-bøger og mulighed for at få svar på dine havespørgsmål i brevkassen her.

Alt sammen for kun 39 kr.

Læs mere om Klub Dyrkhaven >>

Få grønne fingre med Klub Dyrkhaven. hvor du får en hjælpende hånd og lærer at skabe dig en fantastisk og frodig have - Dyrkhaven.dk gør det nemt at dyrke have