Sådan fryser du friske valnødder
Det er dejligt at dyrke have og følge miraklet fra frø eller lille plante til noget, vi kan spise eller nyde synet af. Men det er nu også virkelig rart at have planter, som giver en hel masse uden at vi skal røre en finger for det.
En af de planter er valnøddetræet, og lige nu kaster de valnødder fra sig i en hastighed, så man kan fylde lommerne flere gange hver dag, hvis man har dem i haven eller kender et offentligt sted, hvor de står.
Og der er noget ganske særligt over friske valnødder. De har en forfinet sødlig smag samtidige med, at de er både sprøde og let saftige.
De fleste friske (ikke-tørre) valnødder skal have fjernet den gullige eller brunlige hinde udenom nødden for ikke at smage let bittert, men oplevelsen af smagen af den rene nød er rigeligt værd arbejdet med trække hinden af med neglene. Og så er det ellers bare om at nå at spise nødden, inden de andre i familien opdager, hvad der er gang i, for så er den væk.
Er der rigeligt med valnødder, så kan de også fryses. Modsat når du tørrer dem, så bevarer de deres helt særlige og lækre friske smag.
Sådan fryser du valnødder
Frysemetoden kræver, at nødderne knækkes og tages ud af skallen samt renses for midterhinden og eventuelt andet smuds, inden de pakkes i fryseegnede poser eller glas og lægges i fryseren. Her kan de holde sig fint i et års tid.
Når de frosne valnødder skal bruges, så tager du bare dem op, du skal bruge. De tør på ganske kort tid, hvis de ligger ved stuetemperatur. Så er der hurtigt ”friske” valnødder.
Du kan også fryse grøntsager, krydderurter, frugter og bær
Frysning er en nem måde at opbevare havens overskud af grøntsager, krydderurter, frugter og bær på, og det er let at tage en pose med havens hjemmedyrkede lækkerier frem til hurtig og sund aftensmad, duftende bagværk eller kager på en mørk vinterdag.
I Dyrkhaven.dks e-bøger lærer du grundprincipperne og får masser af tips og tricks til at fryse grøntsager, krydderurter, frugter og bær, så de bevarer mest muligt af deres gode smag, flotte farver, konsistens, vitaminer og andre sunde stoffer.
Køb de tre e-bøger i serien hver for sig til 39 kr. eller i en samlet pakke, hvor du får alle tre bøger med rabat til kun 99 kr.
Få e-bøgerne der lærer dig at fryse havens overskud her >>