Tips til frysning af frugt og grønt
- Kategorier: Grøntsager - Bær og frugt - Høst og opbevar
- Kommentarer: 0
Frysning er den nemme løsning, når du i sensommeren og efteråret står med meget mere frugt og grønt fra haven, end du kan nå at spise frisk.
Hindbær og blommer bliver hurtigt for bløde, bønner og ærter overmodne og melede, og måske har du bare mange flere tomater, end du kan tygge dig igennem, inden de bliver dårlige.
Det er ærgerligt at se mad og ikke mindst de kræfter og den tid, vi har lagt i haven, gå til spilde. Det er til gengæld skønt at kunne hente spiselige sommerminder i fryseposer midt om vinteren. Til det formål er fryseren genial.
Men inden du går i gang med at fylde fryseren med havens frugter, bær, krydderurter og grøntsager, er der nogle overordnede tips, som er med til at sikre, at du får det bedste resultat ud af det, du fryser.
Her får du fem af dem, og vil du kende resten, kan du finde dem i e-bøgerne om frysning.
5 tips til succes med frysning af frugt og grønt
TIP 1 – FRYS KUN DET GODE
Frys kun gode frugter, bær og grøntsager. De skal være uden sygdomstegn, hverken umodne eller overmodne og friskplukkede for at give det bedste resultat.
TIP 2 – LAV SMÅ PORTIONER
Lav og pak i små portioner. Så fryser det hurtigere, og der dannes færre iskrystaller, som er med til at gøre det frosne blødt, når det tør.
TIP 3 – PAK PRAKTISK
Pak ned i bøtter, der kan stables eller lav poserne flade og læg dem i lag. Så fryser de ikke sammen og fylder mindre.
TIP 4 – FRYS HURTIGT
Sæt fryseren til mindst -18 grader. Kan den sættes til hurtig indfrysning, så brug knappen, når du fryser større mængder ned. Fryser du mindre end 1 kilo ad gangen, er det ikke nødvendigt med hurtig indfrysning.
TIP 5 – OPTØ SKÅNSOMT
Tø op i en skål koldt vand eller køleskabet. Så bevares mest saft, bedst smag og flest næringsstoffer i de frosne grøntsager, frugter eller bær.
Få en gratis mini e-bog
Dette var nogle af de overordnede ting, som det er godt at kende, når du skal fryse havens overskud af grøntsager, krydderurter, frugter og bær.
Men der er en ekstra ting, som er vigtig for at lykkes med at fryse havens overskud af grønne sager. Det er, at de skal blancheres, hvilket heldigvis er nemmere at gøre end at stave til.
En blanchering består i at grøntsagerne dyppes kortvarigt i kogende vand. Det bevarer farven, smagen, vitaminer og den gode tekstur. Hvordan du gør det, kan du læse i den gratis mini e-bog, som du kan hente lige her >>
Hvis du vil vide mere
Vil du vide endnu mere om, hvordan du fryser havens overskud af grøntsager, krydderurter, frugter og bær ned med et supergodt resultat, så tag et kig på e-bøgerne om frysning her >>
Køber du alle tre e-bøger kan du få dem med rabat til kun 99 kr.