E-bog: Brug ting fra haven til din julepynt
Vores haver er fulde af smukt, gratis og klimavenligt julepynt i form af krogede grene, blødt mos, visne blomster, flotte frøstande og farverige bær. Det hele er derude i din have og venter kun på, at du finder det og bruger det til at lave dekorationer, kranse og andet julepynt.
I bogen her får du masser af inspiration til flotte ting, du kan hente i din have og pynte med. Du får også smarte tricks og gode råd, der får dine kreationer til at holde længere. Køb e-bogen og lav din egen unikke og smukke julepynt.
DET FÅR DU I E-BOGEN
Der er mange gode grunde til at gå ud i din have og hente ting til julens dekorationer, kranse og andet pynt.
Det er sjovt at gå på jagt i haven efter ting med det største pyntepotentiale, og hyggeligt når de bagefter forvandles til unikke julekreationer, der ikke kan købes magen til i butikkerne.
Rent praktisk er det også hurtigt og nemt at hente tingene til julens pynt lige uden for døren, og tilmed er det hele ganske gratis.
Men vi skal lige lære at få øje på alt guldet derude i den vintergrå have. Det vil bogen her hjælpe dig med.
Du får gode tips og idéer og masser af inspirerende billeder til flotte grene, fint mos og lav, forskelligt pyntegrønt, magiske frøstande, smukke bær og meget mere. Alle de fine ting, som bare står derude i haven og venter på, at du får øje på dem og bruger dem til at forskønne din jul med.
Men der er ikke meget ved det, hvis den fine pynt begynder at visne eller mugne efter en uges tid. Derfor får du også de bedste tips og tricks til at få dine dekorationer, kranse og pynt til at holde sig flotte.
Der er uanede muligheder for at hente smuk og gratis pynt til julen ude i haverne, og med denne e-bog håber jeg, at du bliver inspireret til at gå ud i din egen have og finde en hel masse af det.
PRAKTISK INFO
E-bogen “Brug ting fra haven til din julepynt – Det kan du finde af materialer til dekorationer og kranse i din egen have” er på 55 sider.
INDHOLDSFORTEGNELSE
Pynt fra haven – et oplagt valg ….. 4
Hvad kan du bruge? ….. 5
Hent det i haven ….. 6
Det handler om at se ….. 10
Se de mange muligheder ….. 11
Det bedste samletidspunkt ….. 13
Gode råd når du samler ….. 15
Få det til at holde ….. 17
Stedsegrønt som pyntegrønt ….. 19
Stedsegrønne ….. 21
Kogler, kogler, kogler ….. 26
Det forhadte mos ….. 29
Hold mosset friskt ….. 30
Lav stemning med lav ….. 31
Flet en krans af grene ….. 35
Grene til vaser og dekorationer ….. 36
Brug de smukke blade ….. 37
Holdbare husløg ….. 39
Vinterhavens blomster ….. 40
Flotte frøstande ….. 42
Græsser i juletiden ….. 47
Brug bærrene ….. 50
Nyd det – og lav så noget nyt ….. 54
FÅ E-BOGEN GRATIS
Hvis du bliver medlem af Klub Dyrkhaven, kan du få e-bogen for 0 kr.
Som en velkomstgave kan du nemlig vælge én af Dyrkhaven.dks e-bøger.
Bliv medlem af Klub Dyrkhaven og få din e-bog HER >>