stLight.options({ publisher:'12345', });

7 tips til at vælge det bedste juletræ

Få 7 tip til at vælge det bedste juletræ - Dyrkhaven.dk gør det nemt at dyrke din have

Nogle af os elsker at have juletræet stående og pynte i stuen gennem hele december. Det kræver dog sit træ, hvis det ikke allerede den 12. december skal stå halvt afpillet, og juleaften ligne et sølle skelet med en grøn dyne af afdryssede nåle på gulvet.

En af de ting du kan gøre er at vælge det mest friske træ, når du køber dit juletræ! Holdbarheden på et juletræ handler om, at det skal være nyfældet og dermed godt fyldt med vand. Når det tørrer ud, begynder det nemlig at smide nålene.

Men hvordan ved du, hvad der er et friskt og vandfyldt træ?

Her får du 7 tips til, hvordan du finder det mest friske juletræ

TIP 1 – FÆLD SELV

Den ultimative måde at få et frisk juletræ på er at fælde det selv! Søg f.eks. på Google efter ”fæld selv juletræer” nær din by eller kig i lokalavisens annoncer.

Det er ikke alle, der har mulighed for selv at fælde og køre et juletræ hjem. Køber du det, hvor det allerede er fældet, så spørg juletræsælgeren, hvornår det er blevet fældet. Jo kortere tid det er siden, jo bedre.

TIP 2 – VÆLG NORMANNS- ELLER SØLVGRAN

Vælg et juletræ af typen Normannsgran eller Nobilis/Sølvgran. De beholder nålene på i meget længere tid end f.eks. Rødgran. Som bonus er deres grene også mere vandrette og derfor nemmere at hænge julepynten på.

TIP 3 – TJEK HVOR FAST NÅLENE SIDDER

Når du har fundet et potentielt træ, så træd et skridt tilbage og kig ind under træet. Ligger der en masse nåle under det? Så duer det ikke.

Tag også fat i en gren inde ved stammen og kør hånden tilbage mod dig selv. Nålene skal glide smidigt mellem dine fingre uden at falde af. Der må godt ryge et par stykker, men langt de fleste skal blive på grenen.

TIP 4 – TJEK GRENENES BØJELIGHED

Bøj grenen lidt frem og tilbage. Den skal føles elastisk og bøjelig og ikke som en tør kvist, der er ved at knække.

TIP 5 – TJEK NÅLENES UDSEENDE

Tag til sidst et kig på selve nålene. De skal være friske, grønne og skinnende. Ser mange af dem tørre og brune ud, så er træet begyndt at tørre ud, og så smider det nålene.

TIP 6 – VEJ TRÆET

Løft træet. Føles det tungt, er det fuld af vand og derfor friskt. Føles det let, er det fældet for langt tid siden og holder derfor ikke så længe.

TIP 7 – UDFØR BANKETESTEN

Løft igen træet – denne gang et lille stykke over jorden og slip det. Falder mange af nålene af, så er det ikke længere et frisk træ, og så bør du finde et andet juletræ.

BONUSTIP!

Helt lavpraktisk er det smart at have overvejet og målt, hvor stort dit juletræ skal være, inden du køber det. Mange af os kan blive revet lidt med og komme til at købe det der store flotte træ, som så viser sig at fylde det halve af stuen.

Mål loftshøjden (inkl. højden på juletræsfoden og julestjernen) og den maksimale gulvplads, som træet må fylde. Tag også målene på åbningen af juletræsfoden, så stubben på træet nemt kan passe ned i – og husk at tage målebåndet med i lommen, når du skal købe dit juletræ.

Vil du have mere?

Vil du gerne have mere af den slags, så prøv et medlemskab af Klub Dyrkhaven.

Klub Dyrkhaven er for dig, der gerne vil dyrke en frodig, levende og flot have, men er usikker på, hvordan du skal gribe det an.

I Klub Dyrkhaven får du en hjælpende hånd, der fører dig uge for uge gennem de vigtigste ting, du skal gøre i haven og viser dig, hvordan du kan gøre dem nemmest, så du kan få den have du drømmer om uden at bruge oceaner af tid på det.

Læs mere om Klub Dyrkhaven her >>

Bliv god til at dyrke have på den nemme måde. Bliv medlem af Klub Dyrkhaven og få grønne fingre.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *