stLight.options({ publisher:'12345', });

Kære BrevkasseHvilken slags sæbe skal jeg vaske drivhuset i?

Må drivhuset blive vasket i sæbespåner eller brun sæbe? Få svaret i Dyrkhaven.dks brevkasse

SPØRGSMÅL

Mit drivhus trænger til at blive vasket, men jeg er for nærig til at købe den dyre drivhussæbe. Kan jeg bruge en anden slags sæbe?

Hilsen
Jens F.

SVAR

Kære Jens,

Du kan for eksempel bruge brun sæbe eller sæbespåner til at vaske dit drivhus i. Lav en mild opløsning og brug en vandslange til at spule sæben af med.

Har du faste planter som f.eks. et ferskentræ stående i drivhuset, dør det ikke af at få lidt sæbevand på sig. Men sjask det ikke mere til end højst nødvendigt og skyl sæben af med rent vand bagefter. Gør du det her i foråret, skal du være ekstra forsigtig, da mange frugttræer i drivhuse står med sarte blomsterknopper eller blomster, som ikke bryder sig om et bad.

Det meste sæbevand vil sandsynligvis også ramme jorden. Generelt er det en god idé at udskifte det øverste af jorden i drivhuset, hvor der bliver dyrket intensivt, og jorden derfor kan blive lidt træt.

Så vask drivhuset, skyl eventuelle planter med rent vand og udskift bagefter de øverste 10-15 cm af jorden, så er det klar til en ny havesæson.

Mange havehilsner
Nisse

P.S. Vil du også kunne stille spørgsmål til Dyrkhaven.dks brevkasse, så bliv medlem af Klub Dyrkhaven.

I klubben får du hjælp til at gro grønne fingre og adgang til fordele som ugentlig havehuskeservice, særlige medlemsartikler, rabat på Dyrkhaven.dks e-bøger og mulighed for at få svar på dine havespørgsmål i brevkassen her.

Alt sammen for kun 39 kr.

Læs mere om Klub Dyrkhaven >>

Få grønne fingre med Klub Dyrkhaven. hvor du får en hjælpende hånd og lærer at skabe dig en fantastisk og frodig have - Dyrkhaven.dk gør det nemt at dyrke have