stLight.options({ publisher:'12345', });

3 fordele ved at så selv – og hvad du bør overveje inden

3 fordele ved at så selv, og hvad du bør overveje inden - Dyrkhaven.dk gør det nemt at dyrke din have

Der er noget magisk over, at du kan tage et lillebitte frø. Putte det ned i jorden og med lidt vanding og tid, er det pludselig blevet til en stor plante, der giver dig kilovis af tomater, ærter, majs eller hvad du drømmer om i din have.

Ud over miraklet i at opleve at du kan få ting til at gro, så er der også andre fordele ved at så dine frø selv.

3 fordele ved at så selv

FORDEL 1 – SPAR PENGE

Det er langt billigere at så selv. Du kan for eksempel gro store, sprøde salathoveder for 10 øre stykket.

FORDEL 2 – FÅ FLERE VALGMULIGHEDER

Du kan få planter i farver, former og smag, som du hverken kan købe som færdige grøntsager i supermarkedet eller som udplantningsplanter på planteskolen.

FORDEL 3 – FÅ DE BEDSTE PLANTER

Du kan så lidt ekstra frø og udvælge dig de allerbedste af spirerne, der kommer op, så du får de allerbedste planter.

Som bonus kan du også bytte eller gøre en haveven glad, hvis du får flere hjemmesåede planter, end du selv kan bruge.

Læs mere: 8 tips der giver dig succes med at så >>

Overvejelser inden du køber frø

Inden du kaster dig over det store udvalg af fristende frøposer, er det dog en god idé at tænke over, hvad du egentlig helst vil dyrke og spise.

Der skal selvfølgelig være plads til at eksperimentere og lege, når du køber frø, men alligevel kan du med fordel bruge en kop kaffes tid på at overveje:

 Hvad kan du bedst lide? Frådser du i salater hver dag hele sommeren, eller er det vinterens simregryder fulde af rodfrugter, der får dine tænder til at løbe i vand?

 Hvad kan gro og trives i den type jord, og det sted din have ligger? Kig over naboernes hække og hør, hvad de har nemmest og sværest ved at få til at gro

 Hvor meget plads skal du afsætte til hvilke planter? Du kan så hurtigtvoksende frø som salat og radiser i små portioner ad flere omgange hen over sommeren. Det sparer plads, og samtidig undgår du pludselig at stå med langt mere salat, end du nogensinde kan tygge dig igennem. Langsomtvoksende grøntsager som for eksempel rodfrugter kan nemmere opbevares i længere tid.

Mere for medlemmer: Hvad skal vi dyrke af grøntsager og bær? >>

Hvis du vil have mere

Vil du have en hjælpende hånd og gode råd til at komme i gang med at så dine egne frø i haven? Så kom med i Klub Dyrkhaven.

Her får du både adgang til konkrete artikler om nemme måder at så, plante, passe og høste af planterne i haven og hver uge tips til, hvad der er det vigtigste at gøre i haven netop nu.

Læs mere om Klub Dyrkhaven >>

Bliv god til at dyrke have på den nemme måde. Bliv medlem af Klub Dyrkhaven og få grønne fingre.

 

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *