stLight.options({ publisher:'12345', });

Sådan forspirer du dine frø

Nem opskrift på at forspire dine frø inkl. de 3 vigtigste ting du skal vide for at få succes - Dyrkhaven.dk gør det nemt at dyrke din have

Du skal forspire frø ved at så dem indenfor i det tidlige forår, hvor det er for koldt til at så ude, hvis du gerne vil dyrke planter, som er skabt til at gro under varmere himmelstrøg, gerne vil kunne høste tidligere eller bare synes, det er hyggeligt med spirende liv i vindueskarmen.

Det skal du bruge:

Du behøver ikke det helt store udstyr for at få gang i dine frø ved at så/forspire dem indendørs.

Du skal bruge:

  • Frø
  • Såjord eller priklemuld
  • Vand
  • Potter – jiffy pots, plastikpotter, tørvepotter, bakker, avispapirpotter e.l.

Læs også: DIY – Lav såpotter af avispapir >>

Læs også: DIY – 5 nemme potter til spirer >>

Sådan forspirer du

Put såjorden i potterne og tryk den let sammen med hånden. Det skal være såjord eller priklemuld, da almindelig pottemuld indeholder for meget gødning, hvilket vil gøre, at færre af frøene vil spire.

Vand jorden med lunkent vand. Den skal være fugtig på grænsen til våd, men ikke drivvåd. Er jorden for våd, kan frøene rådne.

Så frøene i såjorden i den dybde, der står bag på frøposen.

Læs også: 15 frø du med fordel kan forspire i vindueskarmen >>

For at holde på fugten og varmen, som får frøene til at spire hurtigere, kan du dække den nysåede jord med en klar plastikpose eller husholdningsfilm eller bruge et minidrivhus, som kan stå i vindueskarmen.

Hvis der danner sig kondensvand under plastikken i løbet af dagen, bør du lave små huller i den, eller lægge drivhusets låg på skrå, så der kommer frisk luft ind til frøene og spirerne, så de ikke rådner.

Læs også: Derfor spirer dine frø ikke >>

Sæt potterne eller drivhuset et lyst sted som en vindueskarm eller udestue. Det er vigtigt, at spirerne får lys nok, når de kommer frem, da de ellers vil strække sig mod lyset. Det gør, at de bliver ranglede og derfor nemmere knækker.

Samtidig skal de helst ikke stå lige over en buldrende varm radiator, da alt for meget varme, får frøene og de små spirer til at dø.

De 3 vigtigste ting

De 3 vigtigste ting, som du skal huske, når du forspirer frø indendørs er:

1) Fugtig såjord
2) Gennemsigtigt låg
3) Godt med lys.

Så er du godt på vej mod at få masser af flotte planter ud af dine frø.

Derefter er det bare at vente tålmodigt, indtil de små spirer begynder at titte frem. Det er lige fantastisk hver gang!

Læs også: De 8 tips der giver dig succes med at så >>

Vil du have mere?

Vil du gerne have mere af den slags, så prøv et medlemskab af Klub Dyrkhaven.

Klub Dyrkhaven er for dig, der gerne vil dyrke en frodig, levende og flot have, men er usikker på, hvordan du skal gribe det an.

I Klub Dyrkhaven får du en hjælpende hånd, der fører dig uge for uge gennem de vigtigste ting, du skal gøre i haven og viser dig, hvordan du kan gøre dem nemmest, så du kan få den have du drømmer om uden at bruge oceaner af tid på det.

Læs mere om Klub Dyrkhaven her >>

Bliv god til at dyrke have på den nemme måde. Bliv medlem af Klub Dyrkhaven og få grønne fingre.

 

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *