Handelsbetingelser
Handelsbetingelser for køb i webshop, betaling, returnering, reklamation, sikkerhed og support.
Køb af medlemskab i Klub Dyrkhaven
Vil du vide noget om betingelserne for køb af medlemskab af Klub Dyrkhaven, så læs her >>
Bestilling
Og nu tilbage til handelsbetingelserne for køb i webshoppen af alt andet end medlemskab af Klub Dyrkhaven.
Når du køber varer i webshoppen ved Dyrkhaven.dk foregår bestillingen ved, at du:
- Vælger de varer du vil købe ved at trykke på den gule knap med teksten “Læg i kurven”
- Når du vil betale, åbner du “Din kurv” oppe i højre hjørne
- Husk at kigge din bestilling igennem og tjek, det er de rigtige varer og antal
- Vælg “Gå til Check ud” og udfyld felterne med dit navn, adresse mv.
- Husk at markere fluebenet og også udfylde de andre felter, der kommer frem, hvis du vil sende pakken til en anden adresse end din egen (f.eks. hvis det er en gave, der skal sendes direkte til modtageren)
- Sæt kryds hvis du vil modtage det gratis nyhedsbrev med havetips fra Dyrkhaven.dk
- Vælg hvordan du vil betale – Paypal, bankoverførsel eller kreditkort som Dankort, Visa og MasterCard m.fl. Du kan læse mere om de forskellige betalingsmuligheder længere nede på siden.
- Accepter handelsbetingelserne
- Foretag betalingen
Du vil derefter modtage en bekræftelse på dit køb både på hjemmesiden og på din mail.
Hvis du har valgt bankoverførsel som betaling, vil mailen indeholde det kontonummer, hvor du skal overføre beløbet til, så du kan få dine varer
Betaling
Når du køber via Dyrkhaven.dk sker det via en sikker (krypteret) linje. Beløbet trækkes først fra din konto, når dine varer er sendt til dig. Der bliver naturligvis kun trukket lige præcis det beløb, du har købt for.
Alle priser vises i danske kroner DKK og er med moms. Der er ikke nogle skjulte gebyrer.
Betalingskort
Betalingsmulighederne på Dyrkhaven.dk er valgt efter at skulle være nemme og hurtige at bruge, og du kan vælge mellem flere forskellige.
Kortene du kan bruge er:
- Dankort
- Visa
- Visa/dankort
- Mastercard
- American Express
Du skal ikke betale gebyr for at bruge dit betalingskort på Dyrkhaven.dk.
Mobilepay
Mobilepay behøver vist ikke nogen stor introduktion, da der er 4,3 millioner brugere i Danmark. Det er kort fortalt en sikker form for betaling over mobiltelefonen med et kort, der er tilknyttet din bankkonto. Det kan bruges til både køb af medlemskab, e-bøger og fysiske varer i Dyrkhaven.dks webshop.
Har du ikke Mobilepay, kan du læse mere og oprette dig som bruger her >>
Paypal
Du kan enten betale over din Paypal-konto eller betale med Visa/Dankort, Visa eller MasterCard over Paypal-systemet, men uden at skulle bruge en Paypal-konto.
Paypal er et internationalt anerkendt betalingskoncept, som er meget sikkert. Når du betaler med Paypal på Dyrkhaven.dk, går pengene ind på Dyrkhaven.dks Paypal-konto, og der er ingen, der kommer til at se dine kontooplysninger eller andet, der er privat for dig.
Du læse mere om Paypal på Paypals hjemmeside, hvor du nemt og med ganske få klik gratis kan oprette en Paypalkonto, hvis du gerne vil have en – men det er som sagt ikke nødvendigt for at betale i Dyrkhaven.dks webshop.
Returnering
Hvis du fortryder dit køb af en fysisk vare, kan du returnere den i 30 dage, fra du har modtaget den eller hentet den i en af Post Danmarks pakkebokse. Hvis returfristen udløber i en weekend eller helligdag, bliver fristen forlænget til den førstkommende hverdag.
Du må ikke have taget varen i brug, den skal være i samme stand, som da du modtog den.
Mens varen er hos dig, er den dit ansvar. Hvis du har beskadiget varen eller taget den i brug, forbeholder Dyrkhaven.dk sig ret til efter en konkret vurdering at reducere det beløb, du får tilbage eller helt lade tilbagebetalingen bortfalde.
Du kan naturligvis også returnere en vare, som du har købt via et gavekort. Når du returnerer en vare, som du har købt ved at bruge et gavekort, vil du også få varens beløb retur som gavekort. Det er ikke muligt at få penge for gavekortets værdi.
E-bøger kan ikke refunderes.
Sådan returnerer du
Pak den vare, du vil returnere sammen med en kopi af din kvittering og send det til:
Dyrkhaven.dk
Mølmarksvej 24
5700 Svendborg
Du har ansvaret for at varen kommer godt frem, så sørg for at pakke den forsvarligt ind – for eksempel i den samme papæske du modtog den i – så den ikke går i stykker under fragten. Husk også at gemme din postkvittering, hvis det er en pakke, du sender.
Du betaler selv for returfragten.
Bemærk – Det er ikke returnering at nægte at modtage forsendelsen eller undlade at hente din pakke i pakkeshoppen, den er sendt til. Det er ikke muligt at få den benyttede fragt tilbagebetalt, hvis du ikke henter din pakke. Dyrkhaven.dk tager heller ikke imod pakker sendt pr efterkrav eller sendt som ”postpakke uden omdeling”.
Når din korrekt returnerede pakke er nået frem til Dyrkhaven.dk, vil du inden for 14 dage få tilbageført pengene til den konto, som du brugte til at betale med. Du behøver ikke gøre noget, det sker helt automatisk.
Reklamation
Hvis der er fejl på din vare fra Dyrkhaven.dk, kan du naturligvis få den repareret, ombyttet, pengene tilbage eller afslag i prisen alt afhængigt af den konkrete situation.
Det kræver selvfølgelig, at reklamationen er berettiget, og at manglen ikke er kommet på grund af almindeligt slid, fejlagtig brug af varen eller anden skadevoldende adfærd, samt du kan har en gyldig kvittering på købet.
Ifølge Købelovens mangel-regel har du 24 måneders reklamationsret på varer købt på Dyrkhaven.dk. Du skal reklamere inden for det, der kaldes rimelig tid, efter at du har opdaget fejlen ved varen. Hvis du reklamerer inden for to måneder efter, at du har opdaget manglen, vil reklamationen som oftest blive set som inden for rimelig tid.
Sådan reklamerer du
I første omgang skal du tage et eller flere fotos af varen og fejlen og sende dem sammen med en beskrivelse af fejlen og det ordrenummer, der står på din kvittering for varen til mailen info@dyrkhaven.dk
Inden for fem hverdage vil du få besked via mail eller telefon, om varen skal sendes retur til Dyrkhaven.dk, og hvordan vi ellers gør med din reklamation.
Gavekort
Gavekort købt på Dyrkhaven.dk kan bruges som betalingsmiddel for køb i webshoppen eller tidsbegrænset medlemskab af Klub Dyrkhaven. Et gavekort kan udstedes på det beløb, du ønsker – dog minimum 50 kr.
Gavekort fra Dyrkhaven.dk er gyldige i 3 år fra den dato, de er købt.
Copyright
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. Dyrkhaven.dk forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Sikkerhed
Når du laver en bestilling for et køb på Dyrkhaven.dk, skal du oplyse dit navn, adresse, telefonnummer og mail. Disse oplysninger er det udelukkende Dyrkhaven.dk, som har adgang til.
Vi har brug for oplysningerne for at kunne sende dine varer til dig, eller ringe hvis der er en vare, der mod forventning er kommet i restordre eller udsolgt.
Når du foretager et køb, bliver de oplysninger, du indtaster i forbindelse med dit betalingskort, krypteret. Det er kun betalingssystemet Quickpay og PBS, der kan se dine oplysninger. Hverken Dyrkhaven.dk eller nogen som helst anden, kan se, hvad du har skrevet af kortoplysninger.
I forbindelse med dit køb på Dyrkhaven.dk bliver der brugt cookies. Cookien er en lille fil, der bruges til optimere hjemmesiden og funktionerne på den, og dermed gøre det så nemt for dig som muligt. Cookien er ikke et program og indeholder ikke virus.
Som registreret hos Dyrkhaven.dk har du altid ret til at få at vide, hvilke oplysninger vi har registreret om dig, og du har ret til at bede om at få dem fjernet. Dine rettigheder gælder efter Persondataloven og henvendelser i den forbindelse, skal du sende til mailen info@dyrkhaven.dk.
Dine oplysninger vil kun blive brugt i forbindelse med det køb, du laver på Dyrkhaven.dk. Du vil ikke modtage noget spam, og vi vil heller aldrig videregive eller på anden måde dele dine oplysninger med andre.
Forbehold
Dyrkhaven.dk tager forbehold for tastefejl, prisændringer, lagerstyringsfejl, ekstraordinær travlhed og fejl forårsaget af distributøren.
Webshoppen på Dyrkhaven.dk er åben døgnet rundt hele året. Der tages dog forbehold for få og korte perioder, hvor webshoppen vil være lukket på grund af tekniske opdateringer e.l.
Klage og tvist
Hvis du vil klage over Dyrkhaven.dk, er du velkommen til at sende en mail til info@dyrkhaven.dk, så tager vi en snak om det.
Hvis du vil indbringe en klage, kan du kontakte Forbrugerklagenævnet.
Enhver tvist afgøres af de ordinære domstole i Danmark efter gældende regler.
Kundesupport
Hvis du har spørgsmål til dit køb, webshoppen eller hjemmesiden, kan du kontakte Dyrkhaven.dk på mail info@dyrkhaven.dk eller gennem kontaktformularen.
Hvis du henvender dig angående et køb fra webshoppen, skal du huske at skrive dit ordrenummer i beskeden. Du finder ordrenummeret øverst på din kvittering.
Læs også om: